"Vi bakker op om 100%-kampagnen, i håb om at der er flere der vil være med til at tippe vægtskålen"
- Munio
"SPEKVA har et mål om at levere alle bordplader i 100 % FSC certificeret træ"
- SPEKVA
"En FSC-andel på under 100% er slapt, uambitiøst, kortsigtet"
-  DanConcept

You are here

FSC mærker bæredygtigt træ

FSC-mærket (Forest Stewardship Council) er et garantimærke for trævarer, som du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en rimelig løn. Princippet er at bruge skovens ressourcer og fælde træerne på en måde, der ikke skader skoven. FSC-mærket fungerer kort fortalt som en garanti for bæredygtigt skovbrug.

Løser FSC- mærkningen fattigdomsproblemerne?

Når det handler om regnskovstræ, er FSC- certificeringen også med til at tage hånd om sociale og økonomiske problemer for lokalsamfundet, og derigennem med til at løse en række fattigdomsproblemer. Det kan være uddannelse af skolebørn, uddannelse og træning af skovarbejdere samt opførelse og beskyttelse af vandreservoirs til rent drikkevand.

Hvorfor også danske skove?

Skovarealet vokser ganske vist i Danmark, men samtidig uddør flere og flere af de dyre- og plantearter, som bor i skovene. Det skyldes, at mange af de danske produktionsskove reelt set er “grønne ørkener” med meget lidt plads til dyr og planter. Det er muligt at forvalte skovene på en mere bæredygtig måde. Derfor er det vigtigt, at de danske skove også bliver FSC-certificeret.


Hvad skal man spørge efter i butikken?

Læs mere om miljømærket FSC på FSC-Danmarks hjemmeside

 

FOTO Nils Lund

A loader placeholder